Sammen ved bordet – sammen om fællesskabet

RAMADANMIDDAG

Dansk Islamisk Trossamfund inviterer til den årlige Ramadanmiddag

En aften, hvor vi samles på tværs af tro, kultur og samfund for at dele et måltid – og en samtale om det, der forbinder os.

Ramadanen er en tid for eftertanke, taknemmelighed og fællesskab. Vi ønsker at byde foreninger, politikere, erhvervsfolk, medier og samarbejdspartnere velkommen til en inspirerende og hjertevarm aften, hvor dialog og forståelse står i centrum.

Hvert år uddeles også “Rollemodelprisen” under Ramadanmiddagen til en person der har udemærket sig indenfor uddannelse, forening- eller erhvervslivet.

2026

Dato: 14. marts 2025
Tid: kl. 16-19

Kl. 16.00 - Velkomst & Åbningstaler

Dørene åbnes og gæster bydes velkommen til pladserne. Åbningsrecitation.

Åbningstaler af formand for Dansk Islamisk Trossamfund samt gæste NGOer og poltikere.

Vi synger Ramadan i København med Isam B.

Sang tekst og lyd

Dr. Mira Skadegård: “Når racisme bliver normal – og islamofobi bliver strategi”. Dr. Mira Skadegård var i Go Aften live for at tale om den stigende islamofobi i Danmark. Vi har inviteret hende til middagen, for at uddybe hendes undersøgelser.

Ph.D. Iram Khawaja. Iram er lektor i pædagogisk psykologi med en ph.d. i socialpsykologi. Iram har i de seneste tyve år forsket og undervist i feltet inklusion, diversitet og andethed i forskellige hverdagslige og pædagogiske kontekster med særligt fokus på børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund.

Asim Latif – Udviklingschef i Dansk Islamisk Trossamfund fortæller om løsningsmuligheder og hvilke ansvar de muslimske organisationer har.

Vi uddeler Rollemodelprisen blandt de indstillede. Oplæg af vedkommende på ca. 15 min.

Det er spisetid, vi bryder fasten og spiser Ramadanmiddag i fællesskab.

Tilmelding

TIlmelding er ikke muligt længere. 

Kontakt kib@ditsamfund.dk hvis du er politiker eller journalist.

2025

Rollemodelprisen er gået til
Elife Savas

2024

Rollemodelprisen er gået til
Tahir Siddique

Ramadan i København

af Isam B

1. Nymånens skæve smil
Lyset på fjerde sal
Tegner liv på gardin
Vækket af nattergal
Lys på lys
Brænder mildt i mørkets favn
Hånd ved hånd
Ramadan i København

 

2. Solen den når sin top
Cyklerne i en strøm
Varmen i byens krop
Blikket er fyldt af drøm
Lys på lys
Kæmper for at finde vej
Hånd ved hånd
Ramadan i København

 

3. Når skyggerne er længst
Samler vi os igen
Skumringstid – så i seng
Stemmerne er et hjem
Lys på lys
Øjeblikket strækker sig
Hånd ved hånd
Ramadan i København

 

4. Himlen er aftenrød
Glasset der fyldes op
Dadler og mælk og brød
Glæden der følger trop
Lys på lys
Tændes i en fødeby
Hånd ved hånd
Ramadan i København

 

5. Stjernerne kigger med
Kroppen vendt mod sydøst
Panden mod tæppet ned
Ordene søger trøst
Lys på lys
Taknemligheden i Hans navn
Hånd ved hånd
Nu rammer dagen København
Ramadan i København
Ramadan i København