Dansk Islamisk Trossamfunds rådgivende udvalg for måneobservationen kan hermed med videnskabelige oplysninger meddele, at Ramadanen forlænges til 30 dage. Det betyder eid afholdes fredag den 15. juni 2018, der også vil være den første dag i Sevval måneden.

Undersøgelsen er gennemført med de kendte principper der er beskrevet nedenunder. Undersøgelsen viser, at er sket “ictima” 13. juni 2018, kl. 19.43 i Greenwich tid, eller 21.43 i Ankara/Mekke tid, derfor er månen ikke observeret onsdag den 13. Derfor forlænges Ramadanen til 30 dage, og eid fejres fredag den 15. juni.

Eid bønnen bedes fredag kl. 6.30 i alle vores lokale menigheder.

Dansk Islamisk Trossamfund vil gerne ønske alle en glædelig eid.

— Tyrkisk

Din İstişare Kurulumuz, hilal tespitinde esas olan prensiplerimiz muvacehesinde 2018/1439 yılı şevval ayı hilalinin tespiti ile ilgili yapmış olduğu çalışmalar neticesinde aşağıda belirtilen ilmî verilere ulaşmış ve buna istinaden şu kararı almış bulunmaktadır:

Astronomi ilminin verilerine göre 2018/1439 yılı şevval ayı hilalinin içtima hâli, 13 Haziran 2018 Çarşamba günü Greenwich saatiyle 19:43’te (Ankara ve Mekke saatiyle 21:43; Köln ve Berlin saatiyle 20:43) gerçekleşmiş olacağından hilalin görülmesi mümkün olmamıştır. Dolayısıyla ramazan ayı 30’a tamamlanacaktır.     

Buna göre:

2018/1439 yılı şevval ayının ve Ramazan Bayramı’nın birinci günü 15.06.2018 Cuma günü olacaktır. Ramazan Bayramı’nın bütün İslam âlemine ve insanlığa hayırlar getirmesini Cenâb-ı Hak’tan diler, bütün kardeşlerimizin bayramlarını tebrik ederiz.

—

Principper for måneobservationer

Fasten i Ramadanen, pilgrimsrejse, almisse, fitr samt eid fastsættes i vores religion efter månekalenderen. Det sker i bestemte tidspunkter på året. I Koranen nævnes dette i surah Bakara 189:

De spørger dig om nymånerne. Sig: “De er tidsangivelser for menneskene og for valfarten”. Fromhed er ikke, at I går ind i husene fra bagsiden. From er den, der er gudfrygtig. I skal gå ind i husene gennem fordøren! Frygt Gud! Måske vil det gå jer godt!

Ifølge reglerne er starten på en månekalender gældende ved mødet “ictima” med månen, der derefter kan observeres vestlige horisont efter solnedgang.

Ramadanen er måneden for den obligatoriske faste. I Koranen surah Bakara 185 nævnes dette:

Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene, som klare beviser på retledningen og Sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste. For den, der er syg eller på rejse, gælder et antal andre dage. Gud ønsker at gøre det let for jer og ikke svært. Så overhold antallet, og lovpris Gud, fordi Han har retledt jer! Måske er I taknemmelige!

Profeten Muhammed (fvmh) siger: “Start fasten når I observerer månen. Når I ser den igen så fejr eid. Hvis I ikke kan se månen, forlæng Saban måneden til 30 dage”.

Ovenstående er de faste principper i Dansk Islamisk Trossamfund. Desuden er der i den “Europæiske fetva og fikh kommissionen” (ecfr) i maj 1999 til mødet i Köln, igen juli 2009, senest maj 2016 i konferencen “International Hicri kalender sammenslutningen” i Istanbul foretaget følgende principper:

1. Måne observationen kan udføres med det blotte øje eller via de moderne astronomiske metoder

2. Astronomernes observation af månekalenderen er kun gældende, hvis månen observeres efter solnedgang

3. Månen kan observeres hvor som helst. Det anses for at være set på andre steder, når det ses på ét sted. “Ihtilaf-i metalia” respekteres ikke, dvs. månen ses på forskellige steder på forskellige tidspunkter.

4. Det er afgørende, at to grundlæggende betingelser skal opfyldes:
a. Vinkelafstand af Månen og Solen efter Ihtim (konvergens) bør ikke være mindre end 8 grader. Ru’et starter mellem 7 og 8 grader.
b. Vinkelværdien af Månens højde fra horisonten ved solopgang skal ikke være mindre end 5 grader. Det er kun muligt at se halvmåne med det blotte øje under normale forhold.

Øje eller videnskab?

Hvert år er der i de muslimske miljøer debat omkring observation af månen. Det drejer sig typisk om, månen skal observeres med det blotte øje eller om videnskaben kan bruges til formålet.

Hvad kan man stole på?

En af de faste principper i observationen er Profeten Muhammed (fvmh) hadith: “Start fasten når I ser månen”. Her refererer man til “ser”, og spørgsmålet er derfor, om det er med det blotte øje eller om videnskaben kan bruges til formålet.

Principperne nævner ikke noget om videnskab og teknologi, men at man tager afstand fra de videnskabelige metoder og insistere på, at det skal observeres med det blotte øje vil være forkert. Idag bruger vi videnskaben i alle situationer – også til de daglige bøntider. Man kan endda måle sig frem til sol/måneformørkelser, samt sol op og ned tider langt ude i fremtiden. Dette er blot en af vores Skabers muligheder Han stiller til os. Allah påbyder ikke til de videnskabelige metoder, men forbyder heller ikke det modsatte. Man kan derfor ikke sige det er forkert, at bruge de videnskabelige metoder jf. de ovenstående principper der er sat op af fremtrædende imamer. At bruge videnskaben som værktøj til observation af månen svarer til, at bestemme bøntider nøje, Koran recitation via mobilen (app), bruge briller til at læse Koranen mv.

Islam er desuden ikke sendt til bestemte nationer eller nationaliteter. Der er efterhånden muslimer over det hele i kloden. Derfor er der etableret observatorium forskellige steder på kloden som bruges til formålet. Det er en meget forkert udmelding at sige, at kun bestemte nationer må observere og kan bruges som observatører. Det helt oplagte vil være, at man bruger videnskaben til at beregne sig frem til nymåne og få det bekræftet med det blotte øje af de lokale muslimer.

Det skal siges, at ingen metode er fejlfri. Der vil være fejl ved observation med blotte øje men kan også ske med de videnskabelige metoder.

Allah ved bedst.