Religionsfrihed og ærlighed sejrede over utroværdig journalistik
“Der er ikke grundlag for at revurdere godkendelsen af Dansk Islamisk Trossamfund” sådan siger Kultur og Kirkeminister Mette Bock.
Idag blev det slået fast af Kirkeministeriet, at Dansk Islamisk Trossamfunds godkendelse som trossamfund er saglig og der er ingen grundlag til revurdering. I et brev til Folketingets Kirkeudvalg svarer Kultur og Kirkeminister Mette Bock, samt formanden for Den Rådgivende Udvalg, Armin Gertz, på spørgmålet: ”Hvad kan ministeren oplyse om godkendelse eller anerkendelse af ”Dansk Islamisk Trossamfund Milli Gorüs” som et trossamfund i Danmark?”
Ministeren understreger, at vi i Danmark har en lang og grundlovssikret tradition for religionsfrihed. Alle i Danmark har ret til at dyrke deres gud på en måde, der stemmer med deres overbevisning, så længe det ikke strider mod dansk lov. Ministeren forsætter:
“Jeg lægger i den forbindelse særligt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at Dansk Islamisk Trossamfund overtræder dansk lovgivning, og dermed heller ikke dokumentation for, at betingelserne for at være godkendt som trossamfund ikke længere skulle være opfyldt.”
Her er den endelige svar fra ministeren:
Indledningsvis bemærkes det, at Kirkeministeriet har godkendt Dansk Islamisk Trossamfund som trossamfund. Der er ikke godkendt noget trossamfund med navnet ”Dansk Islamisk Trossamfund Milli Gorüs”.
Som oplyst i mit svar af dags dato på Kirkeudvalgets spørgsmål 6 (KIU alm. del – spg. 6) lægges der ved godkendelse af trossamfund først og fremmest vægt på, at der er tale om et egentligt trossamfund, hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære og ritus. Samtidig bliver det påset, at der er tale om en fast organisation af en vis størrelse og dermed sikkerhed for trossamfundets fortsatte beståen. Det er endvidere en betingelse, at trossamfundet ikke lærer eller foretager noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Det betyder grundlæggende, at trossamfundets lære og aktiviteter skal overholde gældende lovgivning. Dette gælder også med hensyn til eventuelle ikke-religiøse aktiviteter.
Godkendelsessagen vedrørende Dansk Islamisk Trossamfund begyndte med trossamfundets ansøgning af 18. september 2015. Sagen har været behandlet på tre møder i Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, da udvalget efter første og efter anden behandling af ansøgningen fandt behov for, at der blev indhentet yderligere oplysninger fra trossamfundet. Det er ikke er
usædvanligt, at Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund vurderer, at der er behov for at indhente yderligere oplysninger fra ansøgende trossamfund, og der var i begge tilfælde vedrørende Dansk Islamisk Trossamfund tale om oplysninger om andre forhold end en eventuel tilknytning til Milli Gorus.
I ansøgningen om godkendelse som trossamfund oplyste Dansk Islamisk Trossamfund, at de samarbejder med IGMG (Islamische Gemeinschaft Milli Gorus) ved internationale projekter og aktiviteter som pilgrimsrejser, hvilket Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund noterede efter sin første behandling.
Efter sin tredje behandling af ansøgningen indstillede Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund den 28. november 2016 til Kirkeministeriet, at Dansk Islamisk Trossamfund blev godkendt som trossamfund. På den baggrund godkendte Kirkeministeriet ved brev af 13. januar 2017 Dansk Islamisk Trossamfund som trossamfund i Danmark.
Den 24. oktober 2017 bragte Kristeligt Dagblad en artikel med overskriften ”Kirkeministeriet blåstempler omstridt muslimsk bevægelse som trossamfund”. Artiklen henviste til ikke nærmere specificerede vurderinger fra den tyske efterretningstjeneste om, at den tyske Milli Gorus-bevægelse havde islamistiske træk, og at der florerede ekstreme islamistiske synspunkter i
organisationen. En senere artikel i Kristeligt Dagblad den 4. november 2017 har omvendt henvist til, at den tyske efterretningstjeneste i sin seneste rapport fra 2016 skriver, at Milli Gorus er på vej ”mod en mere moderat linje og en formindsket sympati for ekstremisme”, og derfor skal organisationen samlet set ”ikke længere klassificeres som tilhørende den ekstremistiske scene”.
Kristeligt Dagblads artikel den 24. oktober 2017 førte til, at Dansk Islamisk Trossamfund samme dag skrev til Kirkeministeriet. I brevet oplyser trossamfundet bl.a.
”Dansk Islamisk Trossamfund er en selvstændig organisation uden nogen
påvirkning fra andre organisationer eller personer. Vi samarbejder med 23
andre nationale og internationale foreninger og organisationer. Christian
Birk [journalisten bag artiklen den 24. oktober 2017, red.] forsøger blot som
sine tidligere artikler, at binde moskéerne med Milli Gorus bevægelsen, AKP,
Erdogan mv. Alle vores menigheder arbejder selvstændigt uden politisk
påvirkning. Vi driver moskéer, hvor folk kan bede deres bønner.”
Den 25. oktober 2017 bragte Kristeligt Dagblad en artikel med overskriften ”Udvalgsformand erkender fejl: Vi skulle have undersøgt Milli Görüs-gruppen”. I artiklen blev formanden for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, Armin Geertz, blandt andet citeret for, at udvalget burde have undersøgt, hvad IGMG var for en bevægelse, og burde have indstillet til Kirkeministeriet, at der blev indhentet en redegørelse fra Dansk Islamisk Trossamfund for trossamfundets samarbejde med IGMG.
På den baggrund bad Kirkeministeriet med brev af 26. oktober 2017 formanden for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, Armin Geertz, om ”en redegørelse for, om du vurderer, at Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfunds behandling af sagen har været behæftet med sagsbehandlingsfejl og i givet fald, hvori disse består. Og hvis der foreligger sagsbehandlingsfejl, om du vurderer, at disse har en sådan karakter, at det kan have betydning for den indstilling om godkendelse af Dansk Islamisk Trossamfund, som Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund har afgivet til ministeriet.”
Ministeriet har som svar herpå modtaget vedlagte redegørelse fra formanden for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, Armin Geertz, af 3. november 2017 på vegne af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.
Det fremgår af redegørelsen, at udvalget vurderer, at udvalgets behandling af sagen ikke har været behæftet med sagsbehandlingsfejl.
Udvalget konkluderer endvidere, at Dansk Islamisk Trossamfund har et samarbejde med Islamische Gemeinschaft Milli Gorus (IGMG) og er tilknyttet i vag forstand. Udvalget anfører i forlængelse heraf, at det afgørende for Udvalget er, hvorvidt Dansk Islamisk Trossamfunds aktiviteter og imamer har holdt sig inden for lovens rammer og ikke så meget om, hvordan den tyske stat har håndteret IGMG. Organisationerne i henholdsvis Danmark og Holland har således ifølge udvalget udviklet sig meget anderledes end og har været selvstændige i forhold til IGMG.
Udvalget mener således ikke, at der er grundlag for at revurdere godkendelsen af Dansk Islamisk Trossamfund.
Henset til kriterierne for godkendelse som trossamfund, jf. ovenfor på side 1, og på baggrund af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfunds udtalelse om, at sagen ikke har været behæftet med sagsbehandlingsfejl, og at der ikke er grundlag for at revurdere godkendelsen af Dansk Islamisk Trossamfund, mener jeg ikke, at der er grundlag for at forfølge sagen yderligere over for Dansk
Islamisk Trossamfund.
Jeg lægger i den forbindelse særligt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at Dansk Islamisk Trossamfund overtræder dansk lovgivning, og dermed heller ikke dokumentation for, at betingelserne for at være godkendt som trossamfund ikke længere skulle være opfyldt.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi i Danmark har en lang og grundlovssikret tradition for religionsfrihed. Alle i Danmark har ret til at dyrke deres gud på en måde, der stemmer med deres overbevisning, så længe det ikke strider mod dansk lov. Det ændrer ikke på, at alle trossamfund skal overholde dansk lov. Gør de ikke det, kan de ansvarlige straffes. Det vil i givet fald være en sag for politiet og domstolene.
Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund og Dansk Islamisk Trossamfund har fået kopi af dette svar i lyset af den medieomtale, der har været af udvalgets behandling af godkendelsessagen vedrørende trossamfundet.
Mette Bock
