Fasten starter onsdag den 16. maj

Dansk Islamisk Trossamfunds rådgivende udvalg for måneobservationen kan hermed med videnskabelige oplysninger meddele, at månen er observeret og fasten derfor starter 16. maj 2018 – og dermed taravih bøn tirsdag aften den 15. maj. 2018.
Undersøgelsen er gennemført med de kendte principper. Undersøgelsen viser, at der er sket “ictima” tirsdag den 15.maj 2018, kl 11.48 (Greenwich tid – eller 01.48 i Mekke tid). Samme dag kl. 23.20 vil der derfor ske “ru’yet” (månen vil observeres) for første gang i Syd Amerika.
Derfor, vil Ramadanstart være onsdag den 16. maj 2018. Første taravih bøn bedes tirsdag aften den 15. maj 2018.
Principper for måneobservationer
Fasten i Ramadanen, pilgrimsrejse, almisse, fitr samt eid fastsættes i vores religion efter månekalenderen. Det sker i bestemte tidspunkter på året. I Koranen nævnes dette i surah Bakara 189:
De spørger dig om nymånerne. Sig: “De er tidsangivelser for menneskene og for valfarten”. Fromhed er ikke, at I går ind i husene fra bagsiden. From er den, der er gudfrygtig. I skal gå ind i husene gennem fordøren! Frygt Gud! Måske vil det gå jer godt!
Ifølge reglerne er starten på en månekalender gældende ved mødet “ictima” med månen, der derefter kan observeres vestlige horisont efter solnedgang.
Ramadanen er måneden for den obligatoriske faste. I Koranen surah Bakara 185 nævnes dette:
Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene, som klare beviser på retledningen og Sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste. For den, der er syg eller på rejse, gælder et antal andre dage. Gud ønsker at gøre det let for jer og ikke svært. Så overhold antallet, og lovpris Gud, fordi Han har retledt jer! Måske er I taknemmelige!
Profeten Muhammed (fvmh) siger: “Start fasten når I observerer månen. Når I ser den igen så fejr eid. Hvis I ikke kan se månen, forlæng Saban måneden til 30 dage”.
Ovenstående er de faste principper i Dansk Islamisk Trossamfund. Desuden er der i den “Europæiske fetva og fikh kommissionen” (ecfr) i maj 1999 til mødet i Köln, igen juli 2009, senest maj 2016 i konferencen “International Hicri kalender sammenslutningen” i Istanbul foretaget følgende principper:
1. Måne observationen kan udføres med det blotte øje eller via de moderne astronomiske metoder
2. Astronomernes observation af månekalenderen er kun gældende, hvis månen observeres efter solnedgang
3. Månen kan observeres hvor som helst. Det anses for at være set på andre steder, når det ses på ét sted. “Ihtilaf-i metalia” respekteres ikke, dvs. månen ses på forskellige steder på forskellige tidspunkter.
4. Det er afgørende, at to grundlæggende betingelser skal opfyldes:
a. Vinkelafstand af Månen og Solen efter Ihtim (konvergens) bør ikke være mindre end 8 grader. Ru’et starter mellem 7 og 8 grader.
b. Vinkelværdien af Månens højde fra horisonten ved solopgang skal ikke være mindre end 5 grader. Det er kun muligt at se halvmåne med det blotte øje under normale forhold.
Øje eller videnskab?
Hvert år er der i de muslimske miljøer debat omkring observation af månen. Det drejer sig typisk om, månen skal observeres med det blotte øje eller om videnskaben kan bruges til formålet.
Hvad kan man stole på?
En af de faste principper i observationen er Profeten Muhammed (fvmh) hadith: “Start fasten når I ser månen”. Her refererer man til “ser”, og spørgsmålet er derfor, om det er med det blotte øje eller om videnskaben kan bruges til formålet.
Principperne nævner ikke noget om videnskab og teknologi, men at man tager afstand fra de videnskabelige metoder og insistere på, at det skal observeres med det blotte øje vil være forkert. Idag bruger vi videnskaben i alle situationer – også til de daglige bøntider. Man kan endda måle sig frem til sol/måneformørkelser, samt sol op og ned tider langt ude i fremtiden. Dette er blot en af vores Skabers muligheder Han stiller til os. Allah påbyder ikke til de videnskabelige metoder, men forbyder heller ikke det modsatte. Man kan derfor ikke sige det er forkert, at bruge de videnskabelige metoder jf. de ovenstående principper der er sat op af fremtrædende imamer. At bruge videnskaben som værktøj til observation af månen svarer til, at bestemme bøntider nøje, Koran recitation via mobilen (app), bruge briller til at læse Koranen mv.
Islam er desuden ikke sendt til bestemte nationer eller nationaliteter. Der er efterhånden muslimer over det hele i kloden. Derfor er der etableret observatorium forskellige steder på kloden som bruges til formålet. Det er en meget forkert udmelding at sige, at kun bestemte nationer må observere og kan bruges som observatører. Det helt oplagte vil være, at man bruger videnskaben til at beregne sig frem til nymåne og få det bekræftet med det blotte øje af de lokale muslimer.
Det skal siges, at ingen metode er fejlfri. Der vil være fejl ved observation med blotte øje men kan også ske med de videnskabelige metoder.
Allah ved bedst.