DMU’s holdning til negativ social kontrol

DMU har valgt at fremkomme med sine holdninger om emnet negativ social kontrol som følge af sagen fra Odense om skilsmissekontrakt.

Først og fremmest takker vi for at blive inviteret til mødet med Kirkeministeren og Udlændinge-og Integrationsministeren.

Indledningsvis skal det understreges, at Islam ikke støtter negativ social kontrol – heller ikke under en skilsmisse. Alle mennesker er ligeværdige i Islam – kvinde som mand. Ingen bør derfor stilles ringere, når de laver aftaler med afsæt i Guds regler.

Sagen i Odense bevidner vigtigheden af selv uddanne imamer i Danmark således, at muslimer kan gå til en autoriseret imam, når de vil lave en privat aftale / skilsmissekontrakt efter egne skikke. Vi har ved flere lejligheder snakket om behovet for imamer, der er uddannet i Danmark, hvor indholdet af uddannelsen er udarbejdet i samarbejde med muslimske organisationer i Danmark og Undervisningsministeriet. Men vores ønske er desværre blevet overhørt.

På den anden side er vi som DMU skuffet over de negative udmeldinger som Statsminister Mette Frederiksen er fremkommet med efter mediernes omtale af skilsmissesagen fra Odense. Det var en generaliserende og negativ udmelding om muslimerne udøvelse af deres religion. Hvorfor skal en enkel sag beskyldes for værende en ”sædvane” blandt alle muslimer? Det er ikke en forsonende eller rimeligt udtryk for at anse muslimer som ligeværdige borgere i Danmark.

Langt de fleste muslimer i Danmark er velfungerende og bidrager til et mangfoldigt og demokratisk samfund. Men det er fortsat hovedsageligt negative emner, der florerer i samfundet om muslimer og Islam. Der er brug for målrettet opmærksomhed på de velfungerende og det repræsentative flertal af muslimer i Danmark. Ellers vil kløften mellem muslimer og ikke-muslimer bliver større med tiden.

Odense-sagen bevidner desværre igen om det manglende samarbejde med muslimske organisationer og staten på de områder, hvor det handler om muslimernes udøvelse af deres religion. Hvis man samarbejdede noget mere om de væsentligste emner, der vedrører muslimer, vil der i fremtiden opstå færre problemer af denne karakter.

Emner som foreslås diskuteret kan være følgende:

• Statsautoriseret uddannelse til imamer i Danmark.
• Nogle politikeres ytringer om Islam, herunder omtale af Islam som ”ukrudt”, der skal bekæmpes ved komplet udryddelse, er aldeles forkastelig, uberettiget og fremmedgør muslimer. De bør ikke fremkomme i landet fineste forsamling.
• Medier, der henvender til unge muslimer mangler.  Disse medier bør arbejde med muslimske unges identitet, integration, uddannelse mv. Det vil bidrage til større integration.
• Hvorfor skal muslimske skoler lukkes ned? Hvad er grundlaget, bortset fra signalpolitik? Er der empirisk data for, at elever fra muslimske skoler klarer sig mindre godt end andre i integrationshenseende?
• Håndtryk ved erhvervelse af dansk pas. Det savner mening? Hvad er formålet?
• Donationer fra udlandet til moskeer i Danmark. Hvorfor skal det afskaffes? I stedet bør der fastsættes nærmere retningslinjer, tilsyn mv. Alternativt kan indførelse af menighedsskat/”moske”skat overvejes. Hvordan skal moskeer eller menigheder ellers finansieres?  
• Hvad vil reaktionen være, hvis nogen sætter ild til Toraen eller Biblen? Er der nu forskelsbehandling mellem religioner?
• Kan Kirkeministeren eller Statsministeren sige god Ramadan eller god Eid til muslimske borgere? Hvorfor skal det være forkert, når der findes over 300.000 muslimske danskere i Danmark, som er en del af landet og bidrager til samfundet?

DMU opfordrer til at man tager dialogvejen med de muslimske talerør i Danmark. Problemerne bliver desværre ikke mindre af at generalisere muslimer og ignorere de muslimske organisationers evne til at gøre Danmark til et stærkere samfund.