Dansk Islamisk Trossamfund (DIT) er en organisation, der har eksisteret siden 1980. Dit har til formål at skabe bedre muligheder for muslimernes udøvelse af deres religion. Men i de fortløbende årtier har Danmarks
politikere desværre skærpet reglerne i alle områder, så muslimer blev særligt ramt. Det betragter vi som indirekte diskrimination af muslimernes rettigheder, hvilket også er adskillige eksperters vurdering. Politikerne har
gjort muslimerne genstand for al disharmoni i samfundet ved kun at kigge på enkelte persons handlinger i forsøg på at beholde magten. Det har skabt polariseringer i samfundet, som har krænket muslimernes følelser
og gjort livet sværere for dem.

Vi, som en muslimsk trossamfund, ønsker, at politikerne fjerner sig fra de populistiske, kortsigtede handleplaner og må indse, at muslimer løfter en stor del af samfundets arbejdsmæssige byrde og tilfører værdi til Danmark. I denne sammenhæng ønsker vi konkret:

1. Politikerne må være opmærksomme på angreb mod muslimer og moskéer, mediernes urigtige og fordomsfulde nyheder ved at fordømme disse handlinger. Her forventer vi, at der ikke skelnes mellem angreb på muslimer og andre trosretninger, og at angreb mod enhver trosretning betragtes som angreb mod menneskeheden.

2. Debatten om at forbyde udenlandske bidrag til muslimske foreninger i Danmark, som integrationsministeren forventes at stille lovforslag om, har den ulempe, at de selvfinansierede muslimske foreninger vil mangle økonomiske muligheder for at holde sig i live, og derfor udgør et indgreb i muslimernes udøvelse af deres religion. Politikerne handler igen ud fra populistiske holdninger uden at tænke på muslimske foreningers positive indvirkning på sociallivet og samfundet. Flere undersøgelser i organisatorisk arbejde viser, at netop deltagelse i religiøst frivilligt arbejde åbner for bredere socialt og politisk engagement, ligesom det åbner for adgang til arbejdsmarkedet og bygger bro mellem individet og samfundet. Det beror på organisationerne, der oplærer og træner personlige evner og kompetencer inden for organisationsarbejde, som også er omsættelige til andet arbejde og således fungerer som en ”incubationstid”. Kvinderne er for eksempel blevet langt mere aktive i mange moskéer. Cirka to-tredjedel af de danske moskéer og muslimske bedesteder har for eksempel regelmæssigt kvinder til bøn, mens cirka hver femte moské har kvinder i hovedbestyrelsen. Godt en tredjedel har kun prædikener på modersmål som tyrkisk eller arabisk i dag. I 2006 var det størstedelen – cirka ni ud af ti. I dag er der altså flere af moskéerne, der jævnligt har delvise eller hele prædikener på dansk. Hvor det i 2006 kun var godt hver tiende moské, er det i dag næsten hver tredje. Og derudover er der flere steder en ændret praksis i form af for eksempel danske resuméer lige efter prædikenen på modersmål.

Hvis der stadig er flertal for integrationsministerens forslag, burde politikerne så tænke på om der er andre muligheder for muslimske foreninger kan finansiere sig. Vi forslår, at man udfører en frivillig skatteindbetaling for muslimer, som en pendant til kirkeskat. Her kan muslimske borgere selv vælge om, de vil give bidrag til muslimske samfund, der til gengæld kan hjælpe dem med at opretholde moskeer og gennemføre de religiøse ritualer.

3. Politikere taler med paraplyorganisationen Dansk Muslimsk Union for at diskutere muslimernes forhold og problemer i Danmark.

4. Antallet af muslimske begravelsespladser, da de nuværende ikke er tilstrækkelige.

5. Muslimske imamer uddannes på universiteter i Danmark. For at øge tiltroen til indholdet af uddannelsen, bør Dansk Muslimsk Union inddrages ved udarbejdelse af pensummet.

Sammenfattende ønsker vi, at man tager dialogen med muslimske organisationer som Dansk Islamisk Trossamfund og Dansk Muslimsk Union for at diskutere muslimernes forhold i Danmark. Vi ønsker, at politikerne ser muslimer som ressourcer og ikke som problemer i samfundet. Kun dialog og anerkendelse kan give en lysere fremtid.

Mustafa Incikli

Formand

Hent printvenlig version af pressemeddelelsen